At lære en ny øvelse

Som underviser gennem mere end 10 år er jeg stødt på mange forskellige elever. Dog er der problematikker, debatter eller adfærd som flere har til fælles. Disse gengangere vil jeg gerne sætte fokus på og/eller afhjælpe med små blogindlæg, da jeg håber at kunne både hjælpe, men også belyse områderne for de, som måske ikke selv har fokuseret på det.

I mit første indlæg vil jeg gerne tale om perfektion og ”angsten for at fejle”.

Men først vil jeg gerne spørge, hvordan du håndterer at skulle lære for eksempel en ny øvelse. Hvordan ønsker du at udføre den? Til perfektion første gang? Så er du bestemt ikke alene.

Jeg oplever ofte, at mine elever nærmest er villige til at gøre alt for at få en øvelse til at sidde i skabet første gang og nogen gange bliver irriteret over ikke at kunne det.

 

”Gefühl”

Først og fremmest skal du tage en ny øvelse som et kompliment. Det er et tegn på, du er blevet dygtigere og er klar til at rykke videre eller at arbejde med nye ting, fordi du nu mestre jeres nuværende niveau så godt, at I er klar til at blive udfordret yderligere og dermed udvikle jer.

Dernæst arbejder man i dressur meget med et ord, som både jeg og flere kalder ”gefühl” – Altså følelsen, medfølelsen, følelse for hvilke signaler, man skal give og/eller regulere samt hvornår. Man bør derfor stille sig selv spørgsmålene:

• Hvordan skal den her øvelse føles?
• Hvilke signaler vil jeg gerne have min hest reagerer for?

Når du så har gennemført øvelsen første gang, bør du spørge dig selv?

• Hvordan føles det, når vi udfører den?
• Hvordan var sammenspillet?
• Hvad skal jeg forbedre næste gang?

 

Lad os tage versaden. Lad os gå med ideen om, eleven aldrig har udført øvelsen. Som udgangspunkt vil jeg for mine elever ikke gøre øvelsen alt for teknisk. De små tekniske detaljer gemmer jeg til, når eleven er klar til at finpudse og forbedre. Først gælder det om at få eleven til at få en fornemmelse for, hvordan øvelsen ser ud, hvordan det skal føles og i grove træk, hvordan den udføres.

Optil det at ride flere forskellige øvelser i en undervisningstime, har jeg lagt et godt grundarbejde for mine elever, så de har en fornemmelse af ”gefühl” og ”rammen”. Hvordan føles min hest, når det bare spiller! Hvilken følelse har jeg under mig, i min hånd og generelt i min krop. Mærker takten og ”rammen” på hesten. Rammen er et ord, jeg bruger om den ”ramme” hesten skal være i, når rytteren rider rundt. Rammen er et udgangspunkt som er forskelligt fra niveau til niveau, så rammen også udvikles og ændres med tiden.

De fleste elever glemmer rammen, følelsen og hvordan de gerne vil have, hesten skal reagere. De tager facit (hvordan øvelsen er blevet beskrevet) og propper det ind i kroppen og gør alt hvad de kan for at give de her signaler. Hvad de glemmer er, at alle heste er forskellige og det kan være små marginaler, der gør, at øvelsen udføres korrekt. Det er som om, at når hjernen får fortalt, hvad den skal gøre, så kan små afvigelser ikke finde sted. Men når rytteren desperat forsøger at holde hesten stillet til indvendige og begynder at krydse hånden indover manen, der som oftest vil give en vægtforskydning, så kommer indvendige ben så meget på overarbejde for, at hesten ikke bare drejer, at det kommer helt op i flanken.

Øvelsen er fuldstændig ligegyldig, hvis følelsen ikke er god. Øvelsen versade kan blandt andet bruges til at løsgøre og arbejde på en større samling hos hesten ved at arbejde indvendige bagben bedre med ind under. Men det opnår man ikke ved at låse hesten i bevægelsen, fordi man selv er spændt helt op i kroppen i desperation om at holde hesten i den ”korrekte” form, som øvelsen er beskrevet. F*ck facit! Mærk efter og analyser din øvelse. Hvordan kan I forbedre jer og samtidig bevare en god fornemmelse som gør, at det kommer til at føles nemmere?

 

Nyd processen

At udføre og ride en ny øvelse er en proces, der aldrig vil blive perfekt. Der vil altid kunne laves forbedringer. Derfor er det vigtigt, at du som rytter rider efter at få en god fornemmelse i øvelsen i stedet for at være låst på tanken om, at alt skal laves perfekt. Jeg oplever ofte, at mine elever er gladere, når hesten har været en engel i ridetimen kontra de undervisningstimer, hvor hesten giver rytteren udfordringer. Som underviser er jeg langt gladere for de timer, hvor rytteren har udfordringer, da jeg så kan give mine elever nogle redskaber til at få løst problemet, så de også selv kan løse det en dag, hvor jeg ikke er til stede. Man er nødt til at spørge sig selv, om man rider undervisning for at blive bekræftet i alt det, man allerede er god til eller for at udfordre og udvikle sig – for det er benhårdt arbejde! Det kræver blod, sved og tårer, men det kræver også, man ikke er bange for at fejle eller at starte fra bunden og arbejde sig frem mod et bedre resultat, som i sidste ende skal få dit og hestens samarbejde til at se legene let ud.

Så hvis din versade ikke ligner Cathrine Dufours første gang, så frygt ej! Hun startede samme sted – bare rolig! 😉

Rid din nye øvelse, mærk efter og forbedr dig! Det handler lige så meget om følelsen i øvelsen, som det handler om udformningen af den.