Forlanger og forventer du for meget af din hest i forhold til, hvad du byder den?

Tænker du nogensinde over, hvor meget du egentlig forventer og forlanger af din hest? Og kan du tillade dig det?

Efter den her sætning sad jeg længe og spekulerede over, hvordan jeg egentlig skulle gribe det an. Altså indlægget her. Ville du selv løbe maraton 5-6 dage i ugen i 3 numre for små sko, i en alt for stor sportsbh med 10 kilo i en rygsæk, men kun hvilende på den ene skulder? I så fald, hvor længe ville du kunne blive ved? Og hvordan ville du vise det, hvis du ikke kunne kommunikere med andet end kropssprog og folk ikke lyttede, men blev ved at presse dig til at løbe og bare sige, du var fræk og skulle tage dig sammen?
Jeg har så meget på hjerte omkring, hvor ”grådige” nogle ryttere er, uden at skænke hestens krop eller udstyr en tanke, for sadlen blev jo tilpasset for 2 år siden, så den ligger vel stadig fint? Og ja, hesten har godt nok ændret lidt adfærd og blevet sur under ridningen, men den er vel bare fræk? Er den ikke?

 

Sadlen

Heste, der rides jævnligt, er atleter. Nogle større, nogle mindre, men det er et dyr, der flere gange i ugen forventes at gå perfekt i en form, de færreste ryttere selv kan præstere. Det betyder også, at hestens krop ændrer sig. Ofte tager en hest lidt på om sommeren og taber sig lidt om vinteren og udover det, sætter den også muskler, hvis den bliver trænet regelmæssigt. Men står den pludselig stille i en periode, så taber den muskler. Og hvis rytteren så ikke er tænker logisk, så kommer problemerne, for hvis man tænker sig om, betyder det hele altså, at din hest ændre kropsform. Sadlens tilpasning passer ikke både til, når hesten sætter muskler, taber muskler, taber sig eller tager på. Det er derfor enormt vigtigt, at man får tilset sin sadel. Jeg er tilhænger af hvert halve år, men jeg har også haft heste, hvor hver tredje måned var nødvendig i en periode.

Derudover er det vigtigt at være kritisk med sin sadelmager. Det kræver ikke meget selv at opsøge basal viden om, hvordan sadlen skal ligge. Jeg kan hjælpe dig så meget at fortælle, at din sadel skal ligge i ligevægt (altså det midterste punkt i sadlen skal være det dybeste). Den skal gerne ligge 2-3 fingre bag skulderbladet og må ikke slutte senere end det bagerste ribben. (husk at følg ribbenet hele vejen op til ryggen, da det buer og derfor slutter længere ude midt på maven end oppe på ryggen.)
Du behøver ikke mere viden end dette for at se, om en sadel slet ikke kan ligge på din hest. Næste trin er mere avanceret og det er det, vi har vores sadelmagere til.

Jeg har flere gange fået en hest i ridning med en ”tilpasset” sadel, som sågar er købt til den gennem en sadelmager, som jeg med den basale viden kan se ikke ligger godt på hesten. Det er tankevækkende og skræmmende, at der enten er sket så store ændringer på meget kort tid, eller at en sadelmager er så indtjeningsfokuseret, at de er villige til at nedprioritere hestens velbefindende for at sælge en sadel eller simpelthen bare ikke er kompetente nok.

Hertil kommer alle eftervirkningerne fra forkert sadel. For selvom du opdager problemet og løser det ved at få en sadel, der passer, så har din hest lidt under det i en kortere eller længere periode og det har altså påvirket dens krop. Mulige eftervirkninger er, at musklerne har ophobet stress og/eller udviklet sig helt skævt, hvis de overhovedet har kunne udvikle sig. Kroppen er blevet så spændt, at den ikke kan holde ud at arbejde i en korrekt form. Måske har det stået på så længe, at hestens ryg ikke længere kan bære vægt, uden at det gør ondt. Det kan ikke rides væk. Hesten skal have hjælp med behandling og muligvis trænes op igen i longe. Det er en træningsproces på 3-6 måneder, hvis ryggen er ”brudt ned”.

 

Smerter og adfærd

Inden du tænker, at din sadel eller sadelmager kan være hele problemet, så læs lige videre. Heste løber og hopper rundt på folden. Måske den falder, glider eller får et lille spark af sin foldkammeret. Måske den i boksen lægger sig ned og sidder fast, så den må sparke sig fri eller bliver bange for noget på striglepladsen, så den rykker op i torvene, der er spændt fast til grimen. Skænker du nogensinde de her bevægelser en tanke? Hvis din hest har ændret adfærd i ridningen. Måske pludselig er sur, når du stiger op, begynder at skyde skulder for at undgå at arbejde, eller helt bakker af. Hvis dette skyldes smerte i kroppen, og hesten fortsat bliver presset, kan det blandt andet ende ud i en hest, der stejler eller bliver uhåndterbar. Heste kan ikke kommunikere med andet end deres kropssprog. Derfor er det så vigtigt, at vi lytter til det og opdager ændringer, så vi kan få løst det i tide, så hesten fortsat har tillid til os. En hest der har tillid vil vise små adfærds ændringer, mens en hest der har været presset for langt ud, vil vise voldsom adfærd og have svært ved at ændre tilbage igen. Heste husker, hvilket signal den kunne give, før rytteren lyttede. Hvis den først blev lyttet til, da den efter gentagende rideture havde stejlet, vil den hver gang den føler pres eller en smule smerte, ty til at stejle. Både i frygt for, at det skulle gøre ondt igen, men også i frygt for ikke at blive hørt. Når de først når derud, er det en længere proces at vinde deres tillid igen. Jeg har selv en hoppe, jeg købte med denne adfærd, da jeg havde redet på hende før til en kåring. Jeg vidste, hun havde haft gejsten og rideglæden, dengang jeg red hende i en kort periode. Jeg købte hende et halvt år efter, men her 1,5 år siden, trods jeg trænede ryggen op igen med longe og havde længere pause perioder med hende, så stejler hun stadig, når hun stresser, hvis jeg ikke når at distrahere hende. Hun bliver kun redet 3 gange i ugen. Det kan altså tage rigtig lang tid at vende dem igen, selvom de er trygge og nemme fra hånd. Stressen og frygten ligger jo i ridningen. Så ændrer din hest adfærd, så få den tjekket. Og om ikke andet har din hest godt af at blive løsnet op regelmæssig, så du kan forebygge, forudse og ikke mindst løse det, der kan gå hen at blive store problemer senere hen.
Nogle gange må man endnu dybere for at se, om der er sket skade på skelettet eller en negativ udvikling i det. Hensynsløs ridning eller en svag ryg, der ikke bliver opbygget tilstrækkeligt, kan gøre lidt tætte torntappe endnu tættere. Og med den avl vi har i dag, er lidt tætte torntappe normalt. Ikke nødvendigvis en hindring, mange heste med tætsiddende torntappe går GP, men det kan hurtigt blive værre, hvis man ikke ved, hvordan man skal gribe det an og få det trænet korrekt.

 

Tænder og bid

En anden vigtig faktor er munden. Menneskers og hestes tænder kan ikke sammenlignes. Mens vi mennesker skifter fra mælketænder til vores permanente tænder, skifter hesten sine mælketænder med permanente tænder, der langsomt kommer op nede fra. Alt efter hvor forskelligt tænderne arbejder sig opad, hvordan hesten tygger og om hestens bid påvirker, så sker der ændringer, der SKAL rettes af en hestetandlæge. Passes hestens tænder ikke, kan det give sår og rifter inde i munden samt nedsat tygge funktion, så hesten ikke kan få den nødvendige næring gennem kraftfoder og grovfoder. Får den ikke det, kan det give vægttab, men den kan heller ikke opbygge musklerne, hvis den blandt andet ikke får den nødvendige protein. Muskler bliver stærkere ved at blive nedbrudt og derefter genopbygget lidt stærkere efter hver træning, hvor musklerne er blevet udfordret. Men uden den nødvendige næring, vil musklerne ikke kunne genopbygges efter nedbrydning. Hesten bliver derfor svagere i stedet.

Biddet er også en vigtig spiller. Er biddet for slidt i siderne, kan det give små sår og nive i mundvigene – også hvis biddet er for småt. Er biddet for stort, kan det rykkes fra side til side inde i munden, hvilket kan give rigtig meget ubehag. De fleste heste vil forsøge at bide sig fast på biddet, oftest i den ene side for at holde det roligt. Dette kan give mange spændinger og låsninger, men også give slid på tænderne. Så ender vi igen ud i, at hesten tygger skævt og slider sine tænder skævt. Også hvis biddet sidder for højt eller for lavt, kan det også føre til, at hesten bider sig fast, får spændinger og slider skævt.
Er hesten udstyret med en lille mund, kan du være uheldig, at biddet går op og støder på de forreste kindtænder. Det kan i mange tilfælde løses med et gummibid.
Næste gang du er i stalden, så kig på din hests bid. Nogle gange er det tydeligt, hvis de bider sig fast eller generelt bøvler med biddet. Bidemærker i biddet indikerer ofte, hvis der er gener. Og er der flere i den ene side af biddet end den anden, så er det en tydelig indikator. Det hænger ofte sammen med den side, hesten er mest stiv til.

 

Rytteren

Det kommer nok ikke som en overraskelse, hvis man kender mig som underviser, at jeg nævner, at rytteren også kan være roden til problemet. Hesten er så påvirket af rytterens krop, at man ofte vil kunne spejle dem i hinanden efter noget tid. Har du haft flere heste, så overvej om der er har været en sammenhæng i, hvilken side der har været den svære. Om din sadel altid er faldet lidt til den ene side, eller nogle gangarter var nemmere end andre. Stivhed/usmidighed i bækkenet, skævhed i kroppen og manglende styrke er alt sammen med til at påvirke din hest negativt. Du kan ikke forvente, din hest er smidig rundt i nedsidning, hvis du sidder stift og holder balancen i tøjlen. Du kan ikke forvente, hesten ikke udvikler sig skævt og får ondt i den ene side, hvis du lægger det meste af din vægt her. Det går også ud over din sadel, der bliver trykket skæv og så kan man læse første halvdel af indlægget igen for at huske, hvilke gener dét skaber. Jeg vil ikke remse alt op, som rytteren kan indvirke negativt på, men blot gøre opmærksom på, at hvis du ikke selv kan præstere, det du forventer af din hest, må du arbejde med dig selv først. Samt at hvis du gentagende gange får rettet sadel, rettet hestens krop eller knokler i træningen med det samme problem, bør du kigge indad. Problemet ligger formentlig hos dig selv.

 

Træningen

Hvis du endnu tænker, at du ikke har fundet roden til jeres udfordringer, så kan det måske ligge her. Hvordan ser din hests arbejdsuge ud? Er den varieret både i intensitet og i arbejde?
Husk at det er dine ambitioner, du træner efter, det er ikke hestens. Så hvis du vil have en glad hest, er du nødt til at give den, den tid det tager samt variere træningen. Det nytter ikke at træne hård dressur 5-6 gange i ugen. Hestens krop når ikke at restituere og hesten bliver ked af det og demotiveret. Ofte vil du også kunne se på hestens krop, at den ikke udvikler den flotte bløde muskulatur, som opbygges ved hensigtsmæssig træning, men i stedet nedbrydes i modsatte retning. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du regelmæssig får hestens løsnet op. Her kan din fagmand fortælle dig, hvordan muskulaturen har det og har udviklet sig fra sidst.

En varieret træning er også vigtigt i forhold til hestens motivation, så hesten er motiveret til de hårdere og mere koncentreret træningspas. Forestil dig at i din skoletid, du kun havde matematik. Hver dag. Til sidst ville det blive så surt, at du dårligt gad møde op. Men med flere forskellige fag, vidste man, man kunne se frem til idræt efter matematik. Måske du endda så frem til matematik dagen efter, fordi du var stolt over det, du nu havde lært. Hvis du kun havde matematik, ville det ikke betyde noget, det du havde lært, for der var ingen kredit, ingen følelse af ros og belønning med en pause. For lige så snart du var lidt klogere, blev der forventet noget nyt af dig, med det samme. Hvordan lyder det?
Jeg håber, min sammenligning sætter det lidt i perspektiv.

Vær observant

Helt almindelig leg på folden, træning og generelt arbejde kan give ømme muskler, mælkesyre og spændinger og du kan ikke træne en hest op uden, at den vil få det. Så længe du afhjælper det og lytter til din hest, så den ikke bliver demotiveret og ømhed ikke bliver til smerter. Husk at mærke efter til hver træning. Virker hesten demotiveret, så varier din træning. Virker hesten øm, så skridt en tur eller giv den fri den dag. Virker hesten top motiveret, så få trænet lidt af det svære den dag, men lad nu vær med at bliv for grådig. Stop mens legen er god, så I fortsat får det bedste samarbejde, gensidig respekt og ikke mindst tillid.

 

Så inden du sætter dig i sadlen næste gang og forventer, din hest yder sit bedste, så tænk lige over, om du kan tillade dig det?
Kig din hest i øjnene, ligner den en, der har det godt? Forventer du mere af din hest, end du forventer af dig selv? Er det styr på udstyret? Har din hest det godt i sin krop og udvikler den sig, som den burde? Er de regelmæssige tjek overholdt med sadelmager, tandlæge og hjælp til kroppen? Og viser din hest arbejdsglæde? Jamen så er du på rette spor og kan roligt træne videre. Og klap lige dig selv på skulderen, for din hest er dig taknemmelig.